​  

FØLG OS PÅ FACEBOOK:

Bliv ringet op

​Ønsker du at blive ringet op med et godt tilbud. Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

kundehistorier

Læs og se kundehistorier fra forskellige opgaver udført af Vestjysk Smede • VVS • Blik og CO-RØR Blik & VVS. 

FAMILIEN LØSER ZUCCARELLO fik grøn og billig varme

Hensynet til klimaet og pengepungen vejede tungest, da familien skulle investere i en ny varmeløsning.

I forbindelse med en større ombygning har familien Løser Zuccarello også taget stilling til en ny varmekilde som erstatning for et oliefyr af ældre dato. Valget faldt på en Bosch Compress 7000 I 3-12 KW. A+++ varmepumpe. ”Varmepumpen var den løsning, som tiltalte os mest, da den er både miljøvenlig, økonomisk og ikke mindst relativt vedligeholdelsesfri i forhold til f.eks. pillefyr,” fortæller Kristine og Cristiano Zuccarello.

”Varmepumpen er i princippet for stor til familiens nuværende boligareal”, fortæller Peter Schjøtz fra Vestjysk Smede VVS Blik, ”men da den er modulerende i sin drift, tilpasser den sig det nuværende behov, og er samtidig klar til at yde mere, hvis familien skulle ønske at udvide boligen yderligere i fremtiden”. Med den nye varmepumpe kan familien forvente en halvering i de løbende varmeudgifter i forhold til det tidligere olieforbrug.

Familien er ikke de eneste, som har truffet denne klima- og miljøvenlige beslutning. Direkte adspurgt svarer op til 46 % af danskerne, som bor i enten villa/parcelhus, rækkehus eller landejendom, og som opvarmer deres hjem med en central varmekilde, at de vigtigste kriterier for at vælge ny varmeløsning er, at den er klima- og miljøvenlig og billig i drift. Det viser en undersøgelse, som er udført af Analyse Danmark på vegne af Bosch Termoteknik.

Danskerne bliver ofte skudt i skoene, at prisen frem for alt er det afgørende i nærmest alle købssituationer. Faktisk er hensynet til klimaet og miljøet dog det, boligejerne vægter højest, når de skal investere i en ny varmeløsning. ”Det er også noget, vi oplever, når vi er ude hos vores kunder. Det betyder

dog ikke, at det er ubetydeligt, hvis det er dyrt i drift. Heldigvis er den gode nyhed, at de varmeløsninger, som belaster miljøet mindst, ofte også er billigst i brug og derfor hurtigt tjener sig hjem igen”, siger Peter Schjøtz.

”Hvad der er den rigtige varmeløsning er afhængig af flere faktorer. Eksempelvis om der er adgang til kollektive forsyningsformer som fjernvarme, om man har plads i haven til et jordvarmeanlæg, eller om en luft til vand-varmepumpe egner sig bedre til ejendommen, om der er aktuelle tilskud til en energirenovering osv. Det forudsætter individuel rådgivning at identificere den optimale løsning, og derfor er vores råd til boligejere, som står foran at investere i ny varmeløsning, at kontakte en varmeekspert”, siger Peter Schjøtz, som har været med i branchen i over 30 år. Kristine og Cristiano er ikke i tvivl om, at de har valgt den rigtige løsning og ser frem til at hygge sig sammen med børnene i de nye og lune omgivelser fremover.​​

ny varme og ventilation hos kynde og toft i thyborøn

I løbet af 2016 byggede Kynde og Toft i Thyborøn ​nyt lager og nye kontorfaciliteter i en af deres produktionshaller. I den forbindelse var der behov for nye klimaløsninger.

I sammenråd med Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S faldt valget på et nyt ventilationssystem og en ny varmekilde, i form af strålevarme. Strålevarme varmer hurtigere produktionshallerne op end kaloriferevarme, som virksomheden før brugte, gør. Og det er der behov for, for portene i de store produktionshaller åbnes og lukkes mange gange i løbet af en arbejdsdag.

Indeklimaet hos Kynde og Toft er blevet forbedret ved at ventilationssystemet og varmesystemet kan tale sammen, hvorved energien udnyttes bedst muligt. Samtidig er systemet let at styre, da det kan styres fra både virksomhedens computere, tablets og smartphones, samt af Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S. Derved kan Vestjysk Smede via​

fjernstyring løse eventuelle problemer for Kynde og Toft, uden de store økonomiske omkostninger ved et montørbesøg.

Hør hele historien om Kynde og Tofts klimaløsning i videoen herover.​

Holstebro golfklub har fået jordvarme

Klubhuset hos Holstebro Golfklub har fået ny varmekilde. Deres oliefyr og anlæg var kun 10 år gammelt, men de årlige varmeudgifter gjorde det til en dyr fornøjelse. Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S hjalp Holstebro Golfklub med at finde en bedre løsning - en varmepumpe i form af et jordvarmeanlæg. 

Holstebro Golfklub sparrer nu årligt ca. 1/3 af deres tidligere udgifter til olie - 70.000 kr. årligt. Ifølge Peter Schjøtz fra Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S giver det god mening at skifte sit oliefyr ud med en varmepumpe, især hvis bygningen er af nyere dato og isoleringsmængden og øvrige installationer dermed er opdaterede. 

Udover installering af varmepumpen har Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S også opsat berøringsfrie vandhaner i hele klubhuset for at sparre golfklubben penge den vej rundt. 

Hør hele historien om Holstebro Golfklub i videoen herover.

Firmainfo​

​Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S

CVR: 29149267

CO-RØR 

CVR: 29149267

Adresse

​Tangsøgade 55

7650 Bøvlingbjerg

Fabriksvej 42

7600  Struer

Kontakt

Vestjysk Smede:​

Telefon: 9788 5080

Mail: info@vestjysk-smede.dk

CO-RØR:

Telefon: 9785 4870

Mail: info@coroer.dk