​  

FØLG OS PÅ FACEBOOK:

Bliv ringet op

​Ønsker du at blive ringet op med et godt tilbud. Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Dobbelt op på kørnerne har forøget kapaciteten

Virksomhed har ved hjælp af en lille modificering hævet kapaciteten på kornrenser

Skrevet af: John Christensen, MaskinBladet

Tre ton mere i timen. Så meget er Vestjysk Smede, VVS og Blik i stand til at trække ud af en af virksomhedens kornrensere. Det hele takket være en lille modifikation, der er forholdsvis let at udføre, og som hæver kapaciteten fra 20 til 23 ton i timen.

Virksomheden har ganske enkelt sat et nyt kørnersæt med dobbelt så mange kørnere i renseren, og det har vist sig at give pote.

- Vi sælger både vores T20 kornrenser til landmænd, der skal have renset korn til sædekorn, og til landmænd, som renser kornet, når de tager det ud til foder fra eksempel en gastæt silo. Fælles for begge scenarier er, at kapaciteten ofte er en afgørende faktor. Det skal gå stærkt i dag i landbruget, fortæller Peter Schjøtz fra Vestjysk Smede, VVS og Blik A/S.

- Derfor er der selvfølgelig nogle steder, hvor landmændene presser kornrenseren hårdt, og vi har kigget på, om vi kunne øge kapaciteten. Vi prøvede at fordoble antallet af kørnere i renseren, og det gav tre ton ekstra i timen. Det er værd at tage med, fortsætter Peter Schjøtz.

Det får dog ikke den vestjyske virksomhed til at ændre en masse på modelbetegnelsen på renseren.

- Vi kalder den stadig T20 for 20 ton. Men det er rart at vide, at den så rigelig kan det, vi lover. Vil man højere op, skal man vælge vores T40, som har en kapacitet på 40 ton i timen, men så er det også lidt en anden pris, siger Peter Schjøtz.​

KAN MONTERES PÅ EKSISTERENDE MODELLER

Vestjysk Smede, VVS og Blik har ikke selv udviklet virksomhedens kornrensere fra bunden. Produktionen blev overtaget i 2007 fra Vedersø Maskinforretning, og siden da har Peter Schjøtz, den ene af to indehavere af Vestjysk Smede, VVS og Blik, lavet små forbedringer på anlæggene - senest fordoblingen af antallet af kørnere.

- Vi kan se, at mange landmænd selv investerer i kornrensere til deres såsæd. De mener, at det er blevet for dyrt at få renset kornet ude i byen. Samtidig er elastikken også strakt så meget med hensyn til kapaciteten på mejetærskerne, at de ikke altid får den bedste færdigvare med hjem. Her hjælper kornrenseren til, mener Peter Schjøtz.

Og T20 kornrenseren har ikke ændret mere form med tiden, end at den lille modifikation, der giver større kapacitet, kan eftermonteres på eksisterende maskiner.

- De gamle T38 kan ikke ændres, men alle T20-modellerne kan man opgradere. Det kræver selvfølgelig et nyt kørner-sæt, og så skal man også have et nyt sold til renseren. Det er det hele, uddyber Peter Schjøtz.​

Firmainfo​

​Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S

CVR: 29149267

CO-RØR 

CVR: 29149267

Adresse

​Tangsøgade 55

7650 Bøvlingbjerg

Fabriksvej 42

7600  Struer

Kontakt

Vestjysk Smede:​

Telefon: 9788 5080

Mail: info@vestjysk-smede.dk

CO-RØR:

Telefon: 9785 4870

Mail: info@coroer.dk