​  

FØLG OS PÅ FACEBOOK:

Bliv ringet op

​Ønsker du at blive ringet op med et godt tilbud. Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Reducer støv og støj

Støvet har lagt sig

Nyt møllerianlæg med energitilskud løste flere problemer med arbejdsmiljøet.

* Arbejdsmiljø

Af Jens Grøn Pedersen

Støvet og støjen har lagt sig hos gårdejer Jens Ulrik Tarpgaard, på Tarpgaard i Vestjylland. Støv- og støjgenerne ved det gamle anlæg var en væsentlig årsag til udskiftningen af den gamle mølle. Valget faldt på en lokalt fremstillet valsemølle, som helt har levet op til forventningerne.

Støvgener er udbredt i landbruget, og det gælder ikke mindst melstøv fra korn. Støvet giver rigtig mange landmænd problemer med lungerne senere i livet. Men alene den konkrete forbedring af det daglige arbejdsmiljø glæder medhjælperen på Tarpgaard, Jan Mogensen.

Tidligere stod der en støvsky ud fra kværnen, som bredte sig i foderladen og staldene, når mølleriet blev startet, forklarer Jan Mogensen. På samme måde var støjnievauet også betydeligt højere under valsningen.

Mindre støv under arbejdet.

Fordelen begrænser sig dog ikke kun til selve formalingen, men kan også mærkes under udfodringen. Den manuelle fodring af kalvene er næsten blevet helt støvfri, og det samme gælder iblandingen af valset korn til køerne. Den næsten støvfri grutning betyder større appetit hos dyrene.

Valsen på Vedersømøllen arbejder på en måde ved nærmest at vride eller trykke kernerne i stykker. Det er grunden til, at støvudviklingen er betydelig mindre.

Samtidig sparer valsen energi ved denne proces. Energiforbruget er så lavt, at landmænd kan opnå energitilskud på op til 20 procent ved køb af valsemøllen. (Se faktaboks om energiforbrug) En gård på 100 hektar vil kunne valse kornhøsten med et forbrug på 2.000 til 2.500 kr. årligt.​

Støv og møg minimeret.

Valsemøllen arbejder med riflede valseruller, der nærmest trykker eller bryder kernerne uden at frigøre melpartiklerne. Valserullerne er fjederbelastede, og indstillingen bestemmer således på hvilket niveau, kernerne bliver valset. Valserne er så kraftigt opbygget, at kvægbrugere også kan bruge møllen til roepiller. Dette har dog ikke været forsøgt på Tarpgaard, som har 160 sortbrogede køer på et tilsvarende stort jordtilliggende.

Energiforbruget på strukturmøllen fra Vedersø, type T150 på 7,5 kW er målt af Landskontoret for Bygninger og Maskiner.

Produktionsmetoden med de riflede valser, de kører mod hinanden, betyder et meget lavt støjniveau i forhold til traditionel valsning. Det var en væsentlig grund til, at Jens Ulrik Tarpgaard netop valgte møllen fra Vedersø.

Medhjælperen Jan Mogensen demonstrerer både støv- og støjniveauet ved at starte valsemøllen i foderladen. Og selv om møllen køre på fuld kraft, er der ingen problemer med at snakke sammen, mens møllen maler.

Strukturmøllen er hængt op på væggen og kunne i realiteten hænge hvor som helst i kraft af sin ubetydelige størrelse. Kapaciteten ligger for denne type omkring 30 - 40 tønder i timen. Det næsten støvfrie foder har ydemere den fordel, at kornet bevarer sin struktur, hvilket kreaturerne

sætter pris på.

Strømforbruget ligger meget lavt (se faktaboks), og møllen maler mellem tre og fire tønder korn med et forbrug på én kW. Det lave strømforbrug leder tankerne hen på de gammeldags vindmøller, der klæder det danske landskab så smukt.

Strukturmøllen fra Vedersø må dog ud fra et rent størrelsesmæssig betragtning anses for at være den diamentrale modsætning til de gammeldags vindmøller. Strukturmøllen ligner nærmest en flue på vægen i foderladen på Tarpgaard.

Betingelse/Produkt​

Enhed​

Byg​

Hvede​

Kornets fugtighed

%

Byg 15

Hvede 15

Strukturmøllens indstilling/ydelse

hkg/h

Byg 36,4

Hvede 30,0

Specifikt energiforbrug

kWh/hkg

Byg 0,29

Hvede 0,27

Rumvægt, før formaling

kg/1

Byg 0,624

Hvede 0,71

Rumvægt, efter formaling

kg/1

Byg 0,414

Hvede 0,491

Hele kerner

stk/100g

Byg 0

Hvede 0

Sigteanalyser.<2mm

%

Byg 88

Hvede 86

Type strukturmølle | Vedersø, type T150 (7,5kW)

Kilde: Maskinbladet 1998​

Firmainfo​

​Vestjysk Smede • VVS • Blik A/S

CVR: 29149267

CO-RØR 

CVR: 29149267

Adresse

​Tangsøgade 55

7650 Bøvlingbjerg

Fabriksvej 42

7600  Struer

Kontakt

Vestjysk Smede:​

Telefon: 9788 5080

Mail: info@vestjysk-smede.dk

CO-RØR:

Telefon: 9785 4870

Mail: info@coroer.dk